Få sparring og finansiering til at omsætte din/jeres innovative idé til en økonomisk bæredygtig forretning. 

Innofounder er et 12-måneders fuldtidsforløb for dig som iværksætter eller jer som iværksætter-team, der har en videregående uddannelse og vil arbejde seriøst med en iværksætteridé. Målet er at bringe idéen videre fra den tidlige fase og skabe en virksomhed, der kan stå på egne ben. 

Se om Innofounder passer til dit projekt

Hvem kan søge?

Iværksættere der har færdiggjort en videregående uddannelse ved forløbets start.

Du/I skal desuden have oprettet et dansk CVR-nummer, inden forløbet går i gang.

Du kan søge som: 

  • Individuel iværksætter
  • Et team på op til tre founders

Hvad kan du få støtte til?

Udvikling af din/jeres innovative iværksætteridé, som stadig er i det tidlige stadie.

Det kan omfatte: 

  • Finansiering af løn og udgifter til udvikling
  • Sparring med mentorer og andre iværksættere (uddybes om inkubator, når ny udbyder er fundet)
  • Adgang til læring og netværk (uddybes om inkubator, når ny udbyder er fundet)

Er din idé på et tidligt stadie?

En idé er på et tidligt stadie, når den endnu ikke er færdigudviklet eller klar til skalering, men er konkret nok til, at du kan arbejde videre med den.

Det kan f.eks. betyde: 

  • Du stadig skal udvikle eller teste centrale dele af løsningen
  • Du endnu ikke har en færdig forretningsmodel
  • Du har brug for at undersøge marked, kunder eller brugere nærmere
  • Du har en tidlig prototype, kundedialog, testsalg eller anden viden, der viser, at idéen har potentiale

Hvor meget kan du/I få?

Beløbet afhænger af antallet af founders.

  • Månedligt tilskud: 27.500 kr. pr. founder om måneden
  • Udviklingstilskud: Op til 100.000 kr. til udviklingsaktiviteter

Det vurderer vi i din ansøgning

Ansøgningen bliver vurderet ud fra tre kriterier:

  • Idéens kvalitet: Hvor klar, relevant og innovativ iværksætteridéen er
  • Impact: Om der er et reelt behov, et marked og potentiale for værdiskabelse
  • Kvalitet i eksekvering: Om idéen kan realiseres i praksis

Vores investeringer i tal

978

Ansøgninger

143

Bevillinger

15

Succesrate i procent

103,7

Investeret beløb i mio kr.

Aktuelle søgemuligheder

Viser 0 elementer

Sådan foregår det – fra ansøgning til projekt

Se hvordan du/I søger, og hvad din ansøgning skal indeholde. 

Retningslinjer og dokumenter

Kontakt

This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.