Vil du være med til at udvikle ny viden og teknologi i samarbejde med førende internationale forskningsmiljøer? Programmet Global Research Collaborations investerer i ambitiøse forsknings- og teknologiprojekter der bygger bro mellem danske forskningsinstitutioner og stærke forskningsmiljøer i udlandet.
Projekter til Global Research Collaborations skal skabe ny viden og teknologi inden for strategiske kerneområder. Formålet er at etablere langsigtede internationale relationer, der styrker dansk forskning, konkurrenceevne og sikkerhed.

Se om Global Research Collaborations passer til dit projekt

Hvem kan søge?

Programmet henvender sig til danske forskningsinstitutioner, der fungerer som hovedansøger. Projektet skal baseres på et samarbejde med en forskningsorganisation fra et af de udvalgte fokuslande i søgemuligheden. Der kan også deltage yderligere danske organisationer i projektet. Vi lægger vægt på, at ansøgerne etablerer stærke, langsigtede relationer på tværs af landegrænserne.

Hvad kan jeg søge investering til?

Du kan søge om investering til ambitiøse forsknings- og teknologisamarbejder inden for de strategiske kerneområder, der er defineret i den aktuelle søgemulighed.
Projekterne skal bidrage til at styrke dansk forskning og udvikle ny viden eller teknologi, der er afgørende for Danmarks sikkerhed, modstandskraft og konkurrenceevne.

Hvor mange penge kan jeg søge?

Danmarks Innovationsfond investerer mellem 2 og 8 mio. kr. pr. projekt. Vi kan dække op til 90 pct. af de samlede projektomkostninger, afhængigt af projektets organisering og budget.

Hvad kan pengene finansiere?

Investeringen kan dække relevante omkostninger direkte knyttet til projektets forsknings- og innovationsaktiviteter. Dette inkluderer:

  • Løn til projektets medarbejdere
  • Apparatur og materialer
  • Rejser, ophold og eksterne tjenester
  • Netværksaktiviteter såsom workshops og konferencer (dog maksimalt 10 pct. af budgettet)

Hvor lang tid må projektet tage?

Et projekt under Global Research Collaborations skal have en varighed på mellem 2 og 4 år. Det sikrer tid nok til at opbygge et solidt fundament for internationalt samarbejde.

Vores investeringer i tal

Aktuelle calls

Viser 0 elementer

Fra ansøgning til projekt

Retningslinjer og dokumenter

Kontakt

This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.